Jobannonce: Energidirektør til Polaroil i Grønland

Gem
KNI A/S

Energidirektør til Polaroil i Grønland

Grønlands eneleverandør af flydende brændstoffer; Polaroil, søger en kompetent og ambitiøs energidirektør. Polaroil er et selvstændigt forretningsområde under KNI A/S, og med reference til KNIs adm. direktør er det energidirektørens primære opgave at sikre indkøb, distribution og salg af flydende brændstoffer til det grønlandske marked.

Som direktør for Polaroil bliver du ansvarlig for at sikre Grønlands forsyning af flydende brændstoffer – udvikle og implementere Polaroils fremtidige strategi – udnytte markedsmulighederne gennem solidt købmandskab.

Du har formentlig en højere økonomisk uddannelse, ligesom kendskab til branchen og solid erfaring med logistik, indkøb og distribution er af afgørende betydning.