Jobannonce: Studentermedhjælper med interesse for kapitalmarkederne

Finanstilsynet

Studentermedhjælper med interesse for kapitalmarkederne

København

I Kapitalmarkedskontor 2 har vi brug for en dygtig studentermedhjælper, som har lyst til at bidrage til velfungerende finansielle markeder. Du skal især bidrage til arbejdet med overvågning af kapitalmarkedet, bl.a. ved at overvåge, om der sker markedsmanipulation eller misbrug af intern viden i forbindelse med værdipapirhandel.

Du bliver en del af et kontor på 16 medarbejdere, hvor du vil få lov at arbejde med flere spændende og relevante opgaver.

Din primære opgave bliver at arbejde med et stort datagrundlag, som vi bl.a. bruger til at vurdere, om der er sket markedsmisbrug, eller til at vurdere, hvordan markederne fungerer. Derudover vil du blive inddraget i flere forskellige ad hoc-opgaver.