Jobannonce: Jurastuderende

Nævnenes Hus

Jurastuderende

Viborg

Vil du være med til at gøre Nævnenes Hus til Europas bedste klagesagsmyndighed? Og har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor ambitioner, initiativ og holdånd vægtes højt? Så skal du søge stillingen som juridisk student i Nævnenes Hus.

I Nævnenes Hus kommer du til at være en del af et stærkt, fagligt miljø med gode muligheder for at udvikle dine juridiske kompetencer, og du får mulighed for at prøve kræfter med mange forskelligartede arbejdsopgaver og retsområder.

Som student i Nævnenes Hus vil du i Forbrugerhotlinen besvare forbrugerretlige spørgsmål inden for Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnets område. Forbrugerhotlinen vejleder over telefonen og skriftligt via chat, og udarbejder skriftlige svar til spørgsmål på vores online hotline på forbrug.dk.