Jobannonce: Lærere til Skolen ved Søen

Ringe Kost- og Realskole

Lærere til Skolen ved Søen

Vi søger lærere, der har lyst til at arbejde med børn, som er i vanskeligheder familiemæssigt, socialt og skolefagligt. Skolens tilbud er organiseret som et samlet skole- og dagbehandlingstilbud.

Skolens formål er at give børnene forudsætningerne for, at de kan få et godt børneliv – herunder naturligvis også et godt skoleliv. Målet med et forløb på Skolen ved Søen er at muliggøre udslusning til et almindeligt skoletilbud. Det gør vi gennem relationsorienteret pædagogik og familiebehandling samt et tæt samarbejde med forældrene.

Skolen er en selvstændig afdeling med egne undervisningsfaciliteter og egen stab af undervisningspersonale. Herudover er der tilknyttet psykologer og en familiebehandler.