Jobannonce: Endnu en chefkonsulent til Uddannelsesafdelingen

Finanssektorens Uddannelsescenter

Endnu en chefkonsulent til Uddannelsesafdelingen

Skanderborg

Finansuddannelsen og Finans Trainee-uddannelsen er vores kerneområder for sektorens yngre medarbejdere, og særligt på Finans Trainee-uddannelsen oplever vi en stigende interesse. Derfor opnormerer vi med endnu en chefkonsulent med kompetencer indenfor de finansfaglige områder.

Vi underviser, udfordrer og udvikler i samspil med specialister inden for bolig, kredit, ledelse, skat, pension og personlig udvikling. Hos os er forretningsfokus kombineret med det, at udvikle medarbejdere i den finansielle sektor i højsædet.

Undervisningsopgaverne vil primært være på vores Finansuddannelse og Finans Trainee-uddannelse – dvs. forløb for de yngre medarbejdere i den finansielle sektor. I afdelingen bliver du en del af et team, der er passioneret, engageret, kompetent og kreativt. Vi har højt til loftet og en god humor.