Jobannonce: Junior Analyst

Gem
Ennova A/S

Junior Analyst

Aarhus

Skal du have et sabbatår efter sommerferien og er du på udkig efter et attraktivt job i en spændende konsulentvirksomhed med udfordrende arbejdsopgaver?

Som Junior Analyst bliver du tilknyttet et fast konsulentteam, der arbejder med medarbejdertilfredshedsundersøgelser for store nationale og internationale kunder. Sammen med teamets konsulenter vil du komme til at løse konkrete kundeprojekter.

Dine opgaver vil være koncentreret omkring opsætningen af undersøgelser, udarbejdelse af analyser, udarbejdelse af præsentationsmateriale, kvalitetstjek og andre ad hoc opgaver i forbindelse med projekter. På sigt vil du blive uddannet i hele vores proces omkring gennemførelse af medarbejdertilfredshedsundersøgelser og få ansvar i forskellige faser af denne, hvilket også inkluderer kommunikation med kunden på udvalgte områder.