Jobannonce: Bygnings- og restaureringstekniker til Naturstyrelsen Bornholm

Miljø- og fødevareministeriet

Bygnings- og restaureringstekniker til Naturstyrelsen Bornholm

Vil du være vores nye kollega med ansvar for drift og vedligehold af Hammershus med kommende nyt besøgscenter, øvrige bygninger og maskiner, samt udbud og IT? Du bliver en del af et team på 7 funktionærer og 8 skovarbejdere.

Vores gode kollega Kim skal være chef i kommunen, efter at han i 20 år har passet på Hammershus og enhedens øvrige bygningsmasse. Nu søger vi hans afløser, som kan indgå i enhedens team, hvor vi løser opgaverne i tæt dialog, men med selvstændigt budgetansvar og klart definerede ansvarsområder. Desuden har vi et tæt samarbejde med vores omverden, herunder Naturstyrelsens bygningsregion og faglige netværk, kommunen og Slots- og Kulturstyrelsen.