Jobannonce: Danmarks sejeste inkassofirma søger IT-talent til 2-årigt traineeforløb i IT-afdelingen

Collectia CMS A/S

Danmarks sejeste inkassofirma søger IT-talent til 2-årigt traineeforløb i IT-afdelingen

Albertslund

Med et 2-årigt uddannelsesforløb hos Collectia CMS A/S vil du få en grundig introduktion til vores IT-afdeling, og du vil få lov at prøve kræfter med alle afdelingens daglige arbejdsopgaver inden for både IT-support og development.

Hverdagen er travl, udfordrende og spændende, og du kommer til at indgå i vores multikulturelle IT-afdeling med 11 engagerede og specialiserede kollegaer.

Når du starter i Collectia CMS A/S bliver du tilknyttet en mentor, der sørger for en grundig oplæring i vores systemer og arbejdsprocesser. Herefter vil du løbende blive introduceret til de mange arbejdsopgaver, som IT-afdelingen håndterer, og du kan selv være med til at præge dit uddannelsesforløb.