Jobannonce: Elev til København

Schenker A/S

Elev til København

Hos DB Schenker er forventningerne til vores kommende elever høje. Vi søger derfor dig, der tør tage ansvar for nutid og fremtid. Tag en 2-årig, international elevuddannelse som speditørelev hos DB Schenker og tag ansvar for din udvikling og din fremtid.

Som speditørelev hos DB Schenker får du fra starten mulighed for at tage del i hverdagen med kunder, samarbejdspartnere, gods, præcision og højt energiniveau. Du bliver bindeleddet mellem kunden og transportøren. Inden for spedition kommer du til at arbejde med områderne: logistik, kundeservice, disponering og administration.

Du får fra starten meget ansvar og bliver i den forbindelse god til at træffe vigtige beslutninger. Du lærer at have mange bolde i luften og at overveje økonomien i de beslutninger, der træffes.