Jobannonce: Teamchef til Team Plan og Byg

Nævnenes Hus

Teamchef til Team Plan og Byg

Viborg

Trives du med ledelse, og kan du både udvikle og drifte på kerneopgaven?

Du vil som teamchef få ansvaret for at lede 23 dygtige og engagerede medarbejdere. Teamet betjener Planklagenævnet og Byggeklageenheden og arbejdet består primært af klagesagsbehandling. Som teamchef skal du gå forrest og sikre et velfungerende fagligt og socialt miljø, hvor opgaven er i centrum.

Vi tilbyder et stærkt juridisk miljø med teamånd i højsædet både i teamet og i ledergruppen, hvor det altid er muligt at trække på lederkollegaers erfaringer og søge sparring.