Jobannonce: Økonomi-orienteret AC-fuldmægtig

Fødevarestyrelsen

Økonomi-orienteret AC-fuldmægtig

Aarhus N

Brænder du for økonomistyring, og har du lyst til at arbejde med både budget, regnskab og controlling indenfor et vigtigt gebyrfinansieret område? Hvis du samtidig har stærke analytiske kompetencer og blik for at se udviklingspotentialer, så har vi en spændende stilling i Fødevarestyrelsen, der måske er noget for dig.

Teamet du bliver en del af er præget af en åben tilgang til fordeling af opgaverne, med fokus på sammen at nå i mål. Det betyder, at der er stor medindflydelse på fordeling af arbejdsområder i forhold til faglige interesser og evner. Afhængig af din profil, betyder det mere konkret, at du vil skulle løse opgaver indenfor hele det økonomiske årshjul.