Jobannonce: Boligsocial medarbejder til uddannelsesvejledning i Skovgårdsparken

Brabrand Boligforening

Boligsocial medarbejder til uddannelsesvejledning i Skovgårdsparken

Brabrand

Hvis du brænder for at løfte Skovgårdsparkens beboere gennem uddannelse, for at styrke hele området og bidrage til at gøre Skovgårdsparken til et endnu bedre sted at leve, så har vi en spændende nyoprettet stilling til dig, hvor du kan være med til at sætte dit helt eget præg på opgaveløsningen.

Dit primære arbejde vil være at skabe og gennemføre aktiviteter, der skal støtte områdets unge og voksne til at søge og gennemføre uddannelse, gennem både håndholdte individuelle tilbud, gruppeforløb og brobygning til andre boligsociale aktiviteter og relevante tilbud i kommune og civilsamfund.