Jobannonce: Administrerende direktør

Rådet for Sikker Trafik

Administrerende direktør

København Ø

Som direktør for Rådet for Sikker Trafik kommer du til at stå i spidsen for en velfungerende organisation med kompetente, engagerede og dygtige medarbejdere. Du træder ind i et job, der giver mulighed for at få indflydelse på samfundsudviklingen i form af et mere trafiksikkerhedsmæssigt og trygt samfund.

Som vores nye direktør vil du bl.a. få ansvaret for at realisere og udvikle Rådets overordnede strategi gennem en effektiv og visionær implementering, løbende opfølgning og værdiskabende samarbejde med Forretningsudvalget og det samlede Råd.