Jobannonce: Læreruddannet skolekonsulent til nationalt skoletilbud

Synscenter Refsnæs

Læreruddannet skolekonsulent til nationalt skoletilbud

Kalundborg

Er du motiveret for at prøve dig selv af i et specialpædagogisk undervisningsmiljø for elever med synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser? Kan du se dig selv arbejde i et mindre skolemiljø med lav klassekvotient?

Det er spændende, sjovt og udviklende at arbejde i skolen på Synscenter Refsnæs, og indimellem er det også krævende. Derfor er teamsamarbejde, kompetenceudvikling og fleksibilitet nøgleord hos os. Det betyder bl.a. fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge din undervisning (i samarbejde med dit team) og til at forvalte din forberedelse.