Jobannonce: Skal du med på holdet, når vi servicerer de københavnske brosystemer?

SH Group A/S

Skal du med på holdet, når vi servicerer de københavnske brosystemer?

Rødovre

Hos SH Group søger vi lige nu to hydrauliske teknikere til vores afdeling i Rødovre, hvorfra vi varetager ansvaret for drift og vedligehold af Københavns oplukkelige broer, blandt andet Cirkelbroen, som vi var med til at etablere i 2015.

Du behøver ikke at have et forudgående kendskab til drift og vedligehold af brosystemer, men vi ser gerne, at du har viden om hydraulik og mekaniske løsninger. Stillingen byder på alsidige opgaver, og der vil blive stillet en fuldt udstyret montør-bil til rådighed.

Vi tilbyder bl.a. et internt oplæringsforløb, tilpasset de kvalifikationer du har i forvejen samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.