Jobannonce: Udadvendt, fleksibel og ansvarsbevidst administrativ koordinator

Frie Skolers Ledere

Udadvendt, fleksibel og ansvarsbevidst administrativ koordinator

København K

I Frie Skolers Ledere vægter vi fagligheden højt. Vi tilstræber en stor grad af frihed under ansvar med selvstændige ansvarsområder, hvor der er god mulighed for sparring og videndeling med dine kolleger. Vi ønsker en uformel omgangstone og sætter pris på et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at det også kan være sjovt at gå på arbejde.

Vi tilbyder dig en spændende hverdag med varierede arbejdsopgaver, hvor du kommer til at beskæftige dig med alsidige opgaver af såvel administrativ, kommunikativ som koordinerende karakter i forhold til vores sekretariat og medlemmer.