Jobannonce: Chefkonsulent med fokus på projektledelse af multidisciplinære projekter

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Chefkonsulent med fokus på projektledelse af multidisciplinære projekter

København K

Vi søger en erfaren projektleder til varetagelse af projektledelsen på multidisciplinære projekter, der gennemføres på tværs af GEUS’ faglige afdelinger. Din første opgave vil være at sikre, at vi når i mål med næste fase af de geologiske undersøgelser, der skal bidrage til lokaliseringen af et slutdepot for Danmarks radioaktive affald.

I GEUS er tillid og fleksibilitet nøgleord. Arbejdsmiljøet er levende, uformelt og internationalt. Vores arbejdsopgaver er alsidige, og der er god mulighed for, at du selv får indflydelse på udviklingen af din opgaveportefølje.