Jobannonce: Byggeleder

BM Byggeindustri A/S

Byggeleder

Hobro

Vi søger lige nu en byggeleder til styring af systemleverancer samt større totalentrepriser. Du vil have det overordnede ansvar for et givent projekt på den udførende byggeplads, i samarbejde med en tilknyttet projektleder. Da vi har mange totalentrepriser er koordinering af projektet i alle dets faser på byggepladsen hovedparten af din hverdag.

Gennem hele projektprocessen er det dig der har overblikket på byggepladsen, og er det koordinerende led der skaber sammenspil og fremdrift. Du drives af at være den der styrer planlægningen, og din indsigt og naturlige evne til at følge op på aftaler, deadlines og udfordringer gør, at du altid styrer projekter sikkert i mål.