Jobannonce: Netværks- og/eller firewallspecialister i PET

Politiets Efterretningstjeneste

Netværks- og/eller firewallspecialister i PET

Søborg

Som netværks- og/eller firewallspecialist i PET kommer du til at bidrage til vores mål om at skabe et IT-landskab, hvor data er omdrejningspunktet, og de bedste og mest moderne teknologier er midlet til at arbejde effektivt - og dermed være et skridt foran fjenden.

Du vil få en central rolle som netværks- og/eller firewallspecialist i sektionen Core Infrastruktur, som er en del af kernen i vores IT-organisation. Du kommer til at bidrage til PET’s IP-sikkerhed, og indgå i den gruppe, som arbejder med design, udvikling, implementering og administration af netværk og firewalls, samt en række andre særlige sikkerhedsløsninger på infrastrukturområdet.