Jobannonce: Lærer til fysik/kemi, geografi og idræt

Johannesskolen

Lærer til fysik/kemi, geografi og idræt

Frederiksberg

Vi søger en engaget og initiativrig naturfagslærer, der gerne vil være en del af et stærkt fællesskab. Har du lyst til at være en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale, så er det måske lige dig, vi står og mangler.

Vi har i dagligdagen et åbent og tillidsfuldt forhold mellem ledelse og medarbejdere med fokus på kort vej fra tanke til handling. Vi har en tutorordning for alle nyansatte lærere og ekstra tid til forberedelse de første to skoleår for nyuddannede lærere. Og så er vi fælles om at tage varmt imod nye kolleger. Velkommen!