Jobannonce: Klinikassistent i øre-næse-halspraksis

Øre-Næse-Halsklinikken Tauris og Glümer I/S

Klinikassistent i øre-næse-halspraksis

Aarhus C

Drømmer du om et nyt og spændende job i et velfungerende og positivt team af engagerede medarbejdere i speciallægepraksis?

Du får et udfordrende job med mange forskellige arbejdsfunktioner. Din arbejdsdag består af selvstændige opgaver såvel som teamwork med patient-servicering: Høreprøver, allergiudredning, patientinformation, assistere ørelægerne i konsultationen og ved operationer, samt ved behov at passe telefon og receptionen. Endvidere praktiske opgaver så som klargøring og rengøring af instrumenter. Du medvirker til at skabe en god patientoplevelse og et godt flow i de daglige arbejdsgange.