Jobannonce: Souschef til Kongelyset

KFUM's Sociale Arbejde

Souschef til Kongelyset

Slagelse

Daginstitutionen Kongelyset søger en pædagogisk fagligt velfunderet souschef, der sammen med lederen kan skabe rammer for refleksion og udvikling, have fokus på den pædagogiske retning samt være bevidst om Kongelysets værdier.

Stillingen er på 37 timer om ugen fordelt på 10 administrative timer og 27 timer i vores førskolegruppe.

Vi kan tilbyde dig en stilling med et stort medansvar og medindflydelse på ledelsesteamets opgaver og institutionens videre udvikling. Sammen med leder får du mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, møder og projekter gennem KFUM’s Sociale Arbejde og Slagelse Kommune.