Jobannonce: Er du ingeniør, maskinmester eller lign.? Brænder du for bæredygtige produkter og vil du hjælpe os med at højne regelefterlevelsen?

Sikkerhedsstyrelsen

Er du ingeniør, maskinmester eller lign.? Brænder du for bæredygtige produkter og vil du hjælpe os med at højne regelefterlevelsen?

Esbjerg

Er det vigtigt for dig at have et job, hvor du gør en forskel for forbrugere og virksomheder i Danmark? Er du en skarp kommunikator og holdspiller? Så er det her det rigtige stillingsopslag for dig!

Din primære opgave vil være at gennemføre sagsbehandling på energiforbrugende produkter, radioudstyr, elektromagnetisk kompatibilitet, samt et eller flere øvrige tekniske områder med det formål at hjælpe virksomhederne til højere regelefterlevelse. Derudover kommer du til at bidrage til styrelsens fortsatte udvikling af forretningen og digitalisering på området bl.a. gennem deltagelse i projekter.