Jobannonce: Store Manager til Lovely Loui & Iscafé Bogense

Lovely Loui

Store Manager til Lovely Loui & Iscafé Bogense

Med udsigt til havnen, solskin og glade gæster er vi klar til at tage imod issæsonen med åbne arme, og er du motiveret af de hæsblæsende ryk i turistsæsonen, en erfaren leder og ønsker et job med stor frihed til at gøre stedet til “dit eget”?

Du bliver ansvarlig for driften i hele Lovely Loui og Iscafé Bogense. De to koncepter har til huse i samme hus, forskellen er bare, at Lovely Loui er vores lækre burgere og pommes frites mens Iscafén byder på hjemmelavet italiensk gelato – som vores dygtige kokke producerer inde i Odense og baristakaffe.

Din hverdag bliver en glad kombination mellem ledelse og hands on i service.