Jobannonce: Bliv en del af Vajsenhuset - en lille tryg skole midt i København

Det Kgl. Vajsenhus

Bliv en del af Vajsenhuset - en lille tryg skole midt i København

Vil du være med til at skabe glæde og tryghed, læring og udvikling, så er Vajsenhuset et godt sted for dig.

Vi har to fuldtidsstillinger pr. 1.8.23, og du kan selv være med til at ønske nogle fagområder. Du skal være fagligt kompetent inden for nogle af følgende fag: matematik, musik, kor, håndarbejde, idræt, natur/teknologi.

Vi prioriterer det tætte relationsarbejde og dyrker det forpligtende fællesskab i klassen. Varieret og fagligt velforberedt undervisning kendetegner skolen, hvor vi udnytter skolens centrale placering til fx. at komme ud i både byen og skoven, gå i teatret, på museer og tage på virksomhedsbesøg.