Jobannonce: Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til ASK-tilbud

Slagelse Kommune

Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til ASK-tilbud

Korsør

Storebæltskolen i Korsør søger en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til vores ene ASK-klasse (Alternativ Supplerende Kommunikation), som er et specialtilbud for børn med massive sprog- og kommunikationsvanskeligheder. Eleverne i klassen har forskellige former for multiple funktionsnedsættelser.

Vi søger en medarbejder, der arbejder struktureret og trives i det tætte teamsamarbejde. Vi løfter i flok og forventer af hinanden, at der er gensidig nysgerrighed på hinandens metoder og tilgang til opgaven. Vi vægter et tæt samarbejde med forældre/bosted om elevens trivsel, udvikling og læring.

Du får en fantastisk, unik og herlig børnegruppe at arbejde med.