Jobannonce: Tekniker, Fermentation Pilot Plant Operations, Bagsværd

Novozymes A/S

Tekniker, Fermentation Pilot Plant Operations, Bagsværd

Vi søger en dygtig og entusiastisk tekniker til en stilling med spændende udfordringer indenfor udvikling af bioteknologiske gæringsprocesser.

Som tekniker i Novozymes gærings-pilot-plant bliver du en del af et team på 11 teknikere med ansvar for at drive vores pilot anlæg. Du vil komme til at arbejde sammen med en gruppe kompetente og dedikerede kollegaer i en god atmosfære, hvor vi værdsætter en uformel tone og en konstruktiv tankegang. I teamet har vi fokus på faglig udvikling i jobbet, samtidig med at der også er plads til udvikling af personlige kompetencer.