Jobannonce: Leder

Hillerød Kvindekrisecenter

Leder

Hillerød Kvindekrisecenter søger en erfaren leder, der vil overtage roret efter vores mangeårige og dygtige leder.

Vi søger derfor en ny og erfaren leder, der kan fortsætte det gode faglige arbejde, der er pågået gennem mange år og videreudvikle krisecentrets mange tilbud til voldsramte kvinder og børn sammen med bestyrelsen og vores meget kompetente personale og frivillige.

Du bliver leder for et krisecenter med en fantastisk dygtig og engageret personalegruppe samt en gruppe frivillige, der hjælper med at fastholde den gode og trygge stemning på krisecentret på fornemste vis.