Jobannonce: Fuldmægtig eller specialkonsulent med viden om personlig medicin til Nationalt Genom Center (NGC)

Gem
Danish National Genome Center Fuldmægtig eller specialkonsulent med viden om personlig medicin til Nationalt Genom Center (NGC)

Danish National Genome Center, København

Vil du være med til at udvikle rammerne for forskning inden for personlig medicin? Har du kendskab til forskning, dataanalyse eller klinisk arbejde, og kan du rådgive forskere?

Som vores nye kollega i Sektionen for forskning og internationale relationer bliver en af dine væsentligste opgaver at rådgive forskere og strategiske samarbejdspartnere, som ønsker at anvende Nationalt Genom Centers infrastruktur for personlig medicin. Du kommer til at være i dialog med forskere og andre eksterne interessenter, der har behov for adgang til HPC-kapacitet og data.

Herudover vil du spille en vigtig rolle som sektionens bindeled til Support, HPC-platform, Bio-team og udviklere. Der vil ligeledes være en lang række opgaver i forbindelse med Nationalt Genom Centers internationale engagement inden for personlig medicin såvel bilateralt som i EU-regi.