Jobannonce: Økonomichef

Ringkøbing-Skjern Museum

Økonomichef

Har du det forkromede overblik over regnskabet, og kan du få balancen til at stemme? Så har du nu mulighed for at sætte dit præg på resultaterne hos Ringkøbing-Skjern Museum, der snart skifter navn til Ringkøbing Fjord Museer.

Vi er på udkig efter vores nye økonomichef, som bliver overordnet ansvarlig for den daglige økonomistyring. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver – fra praktiske og operationelle opgaver over løbende opfølgning og indsigt i udviklingspotentialer til teamledelse og udvikling af den daglige struktur og service i Team Administration.

Dine nye kolleger vil sige, at vi har et stærkt fællesskab og dedikation for at museet gør en forskel, men også at du kan få en god work-life balance, bl.a. med gode vilkår for hjemmearbejde og flekstid.