Jobannonce: Køkken- og cafékoordinator til Brøndby Kulturhuse

Brøndby Kommune

Køkken- og cafékoordinator til Brøndby Kulturhuse

Kan du skabe stabilitet og udvikling i et køkken? Motiveres du af at glæde mennesker gennem mad og kultur? Og er du en udpræget holdspiller?

Som køkken- og cafékoordinator får du ansvaret for kost- og menuplanlægning, herunder indkøb og egenkontrol, og du bliver ansvarlig for køkkenets driftsbudget i samarbejde med lederen for Team Kulturservice.

Hverdagen kræver, at du kan organisere og strukturere arbejdet i køkkenet og holde fokus på et godt arbejdsmiljø samt kan varetage arbejdstidsplanlægningen.

Vi sætter pris på kvalitet og æstetik, og har du forstand på og erfaring med mad lavet fra bunden og af årstidens råvarer, ligesom du også kan reducere madspild, kan vi nå langt.