Jobannonce: Vi søger en vikar til vores økonomiafdeling

Boligforeningen Ringgården

Vi søger en vikar til vores økonomiafdeling

Aarhus

Er du klar til at arbejde med en masse spændende økonomiopgaver, og kunne du tænke dig at arbejde i en almen boligorganisation, så har vi det rigtige job til dig.

Boligforeningen Ringgården søger fra 1. januar 2023 eller snarest derefter en dygtig fuldtidsmedarbejder til vores team i økonomi, til kreditor-, debitor- og finansbogholderi i et vikariat på ca. seks måneder. Økonomi varetager alt fra husleje til årsregnskaber, og vi arbejder tværfagligt med opgaver, som vedrører hele organisationen. Dine opgaver:

  • Debitorer – rykker 1 + 2 og frivilligt forlig
  • Afstemning af kreditor og bank
  • Bogføring og afstemning af kasserapport
  • Fakturabehandling og fordeling