Jobannonce: Engageret projektleder til Center for Ejendomme og Arealer

Ishøj Kommune

Engageret projektleder til Center for Ejendomme og Arealer

Brænder du for projektering og realisering af forskelligartede bygge- og anlægsprojekter på kommunalt niveau? Så læs med her.

Ishøj kommune har gang i en masse spændende projekter, og derfor søger vi en projektleder til vores interne bygherreteam, som kan hjælpe os med at styre de mange projekter sikkert i havn. Over de næste år er der bl.a. et nyt teater, plejecenter og udskiftning af regn- og spildevandledninger i det lille erhvervsområde, der skal planlægges og udføres.

Som projektleder vil du blive en del af vores projektlederteam, hvor vi arbejder med bygge- og anlægsopgaver i alle størrelser inden for blandt andet skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg. Her vil du stå for, at projekter gennemføres til den aftalte tid, kvalitet og økonomi og samtidig have ansvar for, at projekterne gennemføres indenfor de givne politiske rammer.