Jobannonce: Salgsspecialist med laboratorieerfaring

Dandiag A/S

Salgsspecialist med laboratorieerfaring

Ishøj

Har du en laboratorie- og salgsrelateret baggrund? Og kan du se fordelene ved at arbejde i en kundefokuseret virksomhed, hvor vi sammen også sætter mål for din personlige udvikling?

Vi er en nichevirksomhed med knap 50 dedikerede ansatte, som rådgiver om, servicerer og kalibrerer laboratorie- og pipetteringsudstyr af højeste kvalitet. Din primære opgave i denne stilling er at præsentere og rådgive om Dandiags løsninger til udvalgte kunder inden for pharma, life science, biotek, healthcare og akademia i Danmark og Sverige.

Vores familiære kultur mærker du, lige så snart du træder ind ad døren. Her hjælper vi hinanden, hvor vi kan, men vi udfordrer også hinanden, så vi vokser som mennesker.