Jobannonce: Driftsoperatør, Environmental Operation, Kalundborg

Novozymes A/S

Driftsoperatør, Environmental Operation, Kalundborg

Vi søger en driftsoperatør til fast skiftehold på Skandinaviens største spildevandsanlæg. Vi står overfor en stor udvidelse af anlægget over de næste mange år, så kom og vær med på vores spændende rejse, som begynder nu.  Novozymes’ produktion i Kalundborg består af fabrikker til gæring, oprensning og granulering af industrielle enzymer. Fabrikkerne producerer i døgndrift, 7 dage om ugen.

I Environmental Operation håndterer vi spildevand og biomasse fra alle Novozymes- og Novo Nordisk fabrikkerne i Kalundborg, på Nordeuropas største industrielle fuldautomatiske biologiske renseanlæg. Dette arbejde foregår 24 timer i døgnet, alle ugens dage, hele året rundt.