Jobannonce: Skoleleder til VESTBYEN friskole

VESTBYEN Friskole

Skoleleder til VESTBYEN friskole

Holstebro

Sjældent udbudt stilling til friskole med mærkbare resultater

Har du lyst til at stå i spidsen for en ambitiøs friskole, som skal kendes på nærhed, kvalitet og et udfordrende læringsmiljø – både blandt elever, forældre og personale?

Se video om VESTBYEN Friskole som arbejdsplads

Kan du se dig selv lede gennem skolens kerneværdier – trivsel, faglighed og fællesskab – og sætte en tydelig retning for skolens udvikling?

Så har vi en helt unik stilling, du ikke kan undgå at kigge nærmere på, hvis du er den rette profil.

Vi har en klar vision for skolens fremtidige udvikling, og vi vil have dig og dine ideer med ombord. Du skal føle glæde ved at videreføre, udvikle og sætte retning for en friskole i samarbejde med bestyrelse, viceskoleleder, skolesekretær, pedel samt vores stærke og engagerede personaleteam på i alt 32 medarbejdere.