Jobannonce: Fagligt skarpe analyselaboranter med erfaring – DTU Sustain

Danmarks Tekniske Universitet

Fagligt skarpe analyselaboranter med erfaring – DTU Sustain

Kongens Lyngby

Ønsker du dig et job med god work-life-balance, hvor du bliver fagligt udfordret, har stor kontaktflade og hvor hverdagen aldrig bliver ensformig – så er du måske vores nye kollega.

Til vores analyselaboratorie på DTU-Sustain søger vi to erfarne og fagligt skarpe laboranter, som er servicemindede og som tilgår både forsknings- og undervisningsopgaver med begejstring.

Stillingen er i høj grad en ”hands-on”-stilling, hvor du vil have din daglige gang i laboratoriet med håndtering af miljøprøver på en bred vifte af apparater. Du vil få en alsidig arbejdsdag, hvor du vil indgå i forskellige forskningsprojekter og blive tilknyttet undervisnings­opgaver for vores studerende. Stillingen indebærer også forskellige driftsopgaver på tværs af gruppen, såsom indkøb af kemikalier og andet laboratorieudstyr, udstyrsansvar og oplæring af nye brugere.