Jobannonce: Botilbuddene Nordenfjords søger pædagoger

Botilbuddene Nordenfjords A/S

Botilbuddene Nordenfjords søger pædagoger

Fjerritslev

Vi mangler helt aktuelt erfarent personale på Myagergård og Akut/MMS.

Det er essentielt, at du dels formår at arbejde i et team i huset generelt og ligeledes kan følge den plan, der er udstukket for behandlingsarbejdet af vores psykologiske konsulent på den enkelte borger, da vi arbejder efter en konkret behandlingsplan, udfærdiget minutiøst til hver borger.

Vi arbejder med neuropædagogik, LA2, NUZO samt ressourcepædagogik.

Derudover kendetegnes vi ved, at vi altid tilpasser vores indsats til det enkelte menneske og dettes behov – ikke omvendt.

Stillingen vil omfatte døgnvagter herunder arbejde på søn- og helligdage.