Jobannonce: Revisor

Skov Revision Registreret Revisionsanpartsselskab

Revisor

Hornslet

Kunne du tænke dig at være en del af en virksomhed, hvor du er tæt på forretningen og har stor indflydelse?

Vi er et revisionsfirma i vækst, som servicerer helt små til store virksomheder med klassiske revisions- og regnskabsopgaver samt skat og afgifter. Vi løser opgaver for virksomheder i mange specielle brancher, hvilket stiller særlige krav til vores kompetencer.

Vi har god kundetilgang samt visioner for fremtiden, og derfor ser vi dig som en vigtig brik i denne udvikling. Arbejdsopgaverne er alsidige og vil omfatte at servicere vores kunder med sparring, rådgivning, regnskab, revision og skattemæssige forhold. Derudover ser vi gerne, at du medvirker til oplæring af yngre medarbejdere og generelt hjælper til i huset med den løbende kvalitetssikring.