Jobannonce: To akademiske medarbejdere til sagsbehandling af sten- og jorddiger

Slots- og Kulturstyrelsen

To akademiske medarbejdere til sagsbehandling af sten- og jorddiger

Nykøbing Falster

Har du lyst til at indgå i et spændende team, der arbejder med behandling af sager om beskyttede sten- og jorddiger i Danmark? Vi søger to dygtige kollegaer til fortidsmindeområdet i styrelsens Center for Kulturarv i Nykøbing Falster.

Center for Kulturarv arbejder som myndighed med kulturarvsområdet, herunder arkæologi, fortidsminder, fredede bygninger og verdensarv. På den baggrund kommer du til at arbejde tæt sammen med blandt andre arkæologer og arkitekter. Vi fokuserer til stadighed på at skabe yderligere åbenhed og stringens i vores sagsbehandling til glæde for både kulturarven og dens ejere.

Du har lyst til at arbejde i en offentlig forvaltning og politisk ledet organisation med administration af museumsloven, herunder digebeskyttelsen. Du kan lide at tale med og rådgive eksternt, bl.a. borgere, museer og landets kommuner.

Slots- og Kulturstyrelsen