Jobannonce: Måske er du vores nye pædagog i Grennessmindes Botilbud

Fonden Det Socialpædagogiske Opholdssted

Måske er du vores nye pædagog i Grennessmindes Botilbud

Taastrup

Har du øje for individet og individet i fællesskabet, og har du lyst til at være en central spiller i Grennessmindes arbejde med udsatte unge mellem 17 og 30 år? Motiveres du af, at se deres ressourcer, understøtte deres udvikling og støtte dem i at realisere deres drømme? Tror du på, at forandringer sker spontant og hele tiden? Så er Grennessminde måske noget for dig.

Som pædagog er du ansvarlig for en mindre gruppe unge, hvor din primære opgave er at være relationsskabende, støtte og skabe rammer for en positiv udvikling med afsæt i den unges handleplan. Du skal finde glæde og motivation i at gøre en positiv forskel i de unges liv.

Vi tilbyder dig at blive en del af en socialøkonomisk virksomhed, der er til for de unge samt mulighedsrum, indflydelse og engagerede kollegaer.