Jobannonce: Vi søger en Eventkoordinator

Foreningen BLOXHUB

Vi søger en Eventkoordinator

København

Vi søger en ny medarbejder, der brænder for at planlægge og eksekvere events.

Stillingen som Event Koordinator i BLOXHUB er meget alsidig. Den spænder fra planlægning og koordinering til praktisk afvikling af mange typer events, størstedelen i BLOX, København, men kan også være andre steder i landet.

Du vil have ansvaret for alt det praktiske omkring vores inhouse events; bestilling af lokaler, catering, opsætning af stole og borde, afrydning, promovering, tilmeldingslister, eventassistenter mv. Hvert event planlægges sammen med en faglig ansvarlig. De forskellige events vil spænde fra sociale events som morgenmad, torsdagsbar, julefrokost etc. til faglige events, såsom debatter, workshops, delegationsbesøg m.v. Kan du favne mange mennesker og mange opgaver i et hektisk miljø, men stadig bevare overblikket og smilet på læben? Så er det dig, vi leder efter!

Foreningen BLOXHUB