Jobannonce: Timelønnet sælger søges til butikken i Silkeborg

SengeSpecialisten

Timelønnet sælger søges til butikken i Silkeborg

Er du en RIGTIG sælger, og mangler at blive udfordret? Er DU vores nye stjerne på salgsgulvet, der kan gøre en forskel for alle de kunder du vejleder frem til den helt rigtige sengeløsning?

Et job som SengeSpecialist er både sjovt og udfordrende, da det kræver en utrolig stor indsats fra dig som sælger at finde det helt rigtige til kunderne! Det kræver bl.a. en stor portion situationsfornemmelse, en masse tålmodighed og en ægte interesse i og forståelse for at give kunderne unikke oplevelser HVER dag.

SengeSpecialistens kultur er kendetegnet ved fokus på resultater og service på et højt niveau, og det er derfor afgørende at du besidder synligt engagement og drive, samt at du er vedholdende og opfølgende, men samtidig åben over for nye og bedre ideer.

Stillingen er en deltidsstilling på 25 - 30 timer om måneden.