Jobannonce: DMI søger it-udvikler til high-per­for­man­ce computing

Danmarks Meteorologiske Institut

DMI søger it-udvikler til high-per­for­man­ce computing

København

Synes du high-performance computing lyder spændende, eller er du bare en haj til optimering af videnskabelig kode? Er du god til at samarbejde på tværs af forskellige fagligheder og kompetencer? Kunne du tænke dig at arbejde med systemer og data, som understøtter den grønne omstilling? Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger en it-udvikler til enheden Rådgivning og Digitalisering, hvor du vil indgå i et team på syv personer, som understøtter tværgående og internationale projekter med systemudvikling, specialviden og viden om it-arkitektur.

Der er nu behov for at tilføre teamet yderligere kompetencer inden for high-performance computing og scientific computing. Og det er her, du kommer ind i billedet.