Jobannonce: Leder til receptions- og kundeserviceteam

Lübker Golf Resort ApS

Leder til receptions- og kundeserviceteam

Nimtofte

Lübker Golf & Spa Resort søger en leder med betydelig erfaring inden for hospitality-branchen, særligt i receptions- og kundeservice-funktionerne.

Du vil både lede og selv indgå i kundeserviceteamet, og din primære rolle bliver at sikre, at både resortets dags- og opholdsgæster får den kvalitetsoplevelse, resortet ønsker at levere – uanset hvor og hvordan, de møder resortet, såvel før som under og efter deres besøg.

Funktionen omfatter således alle led i kontakten med og serviceringen af gæsterne, herunder telefonkontakt, mailkorrespondance, kommunikation på sociale medier eller ved direkte personlig henvendelse i resortets receptioner. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du selv kan være med til at opbygge og udvikle funktioner, systemer og selve teamet.