Jobannonce: Bookingkonsulent søges til sundhedsfagligt vikarbureau

SundVikar A/S

Bookingkonsulent søges til sundhedsfagligt vikarbureau

Birkerød

Til vores kontor i Birkerød søger vi en entusiastisk og fleksibel bookingkonsulent. Du får en vigtig rolle i vores organisation med telefonisk kontakt til vores kunder og vikarer. Vi har et stærkt IT-system til at håndtere booking af vikarer, som du vil blive oplært i.

Det er naturligt for dig at have headset på og tale med kunder og vikarer i løbet af dagen. Du er smilende i telefonen og serviceminded af natur. Bookingteamet sidder i moderne storrumskontor for at fremme samarbejdet, vidensdeling blandt medarbejderne og servicering af kunderne.

Hvis du har erfaring med kundeservice eller callcenter er det en fordel. Det er ikke et krav, at du har en sundhedsfaglig uddannelse, men det er en fordel hvis du har indsigt i plejesektoren eller interesse for at lære branchen at kende.