Jobannonce: Patentkonsulent til vores life science afdeling i København

Patentgruppen A/S

Patentkonsulent til vores life science afdeling i København

Til en stilling som patentkonsulent inden for kemi søger vi dig med stærke faglige kompetencer og som drømmer om at arbejde med den nyeste forskning. Hvis du ikke i forvejen er patentkonsulent, vil vi gennem løbende uddannelse og sparring, give dig værktøjerne der skal til, for at blive en god patentkonsulent.

Patentgruppen kan tilbyde dig et spændende og varieret arbejde på en ekstraordinær arbejdsplads med et professionelt og fagligt miljø. Dine arbejdsopgaver vil være alsidige, men grundlæggende drejer det sig om at varetage kundens interesse lige fra indledende undersøgelse af opfindelsens patenterbarhed, udarbejdelse af patentansøgninger og den efterfølgende kommunikation med myndigheder verden rundt.