Jobannonce: Projektleder/Maskinkonstruktør

Flexitechs A/S

Projektleder/Maskinkonstruktør

Hadsten

Vi er under positiv udvikling og søger derfor endnu en projektleder/maskinkonstruktør.

Vi har specialiseret os i automation af produktions-flow via et standardiseret program af conveyor-systemer, håndteringsløsninger og tilbehør tilpasset vores kunders individuelle behov.

Du vil være en vigtig brik i udarbejdelse af ide- og konceptløsninger, produktionslayout og tegningsmateriale til vore kunder. Arbejdet vil desuden også indebære konstruktion, projektledelse/planlægning, test, indkøb til projekter, dokumentation m.m.

Du er maskinkonstruktør med teknisk forståelse og interesse for projektledelse. Måske med baggrund som ingeniør, maskintekniker, produktionsteknolog eller lignende, gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund.