Jobannonce: Relationsekspert (aka Business Developer)

CyberPilot ApS

Relationsekspert (aka Business Developer)

Aarhus

Er du i stand til at aflæse et rum og få den lidt vrisne bordherre til at smile og begynde at fortælle om sig selv? Og ved du, hvordan man prutter om prisen, så selv en vestjyde ville blive imponeret?

CyberPilot blev stiftet i 2016 og har siden da oplevet stor vækst i salget af vores services inden for IT-sikkerhed.

Salg hos CyperPilot handler faktisk slet ikke om at sælge. Produktet er i topklasse, og kunderne er allerede modne til at købe. De skal bare være sikre på, at vi er det rigtige match for dem. Derfor spiller du som Business Developer en afgørende rolle, når du formår at etablere en god relation baseret på respekt, tillid og din vindende personlighed. Når det er på plads, så er salget allerede i hus.