Jobannonce: Forretningsfører/sekretær søges til Onsild Idrætsefterskole

Onsild Idrætsefterskole

Forretningsfører/sekretær søges til Onsild Idrætsefterskole

Hobro

Vores meget afholdte og dygtige forretningsfører, Kirsten, har efter 22 år på posten valgt at gå på efterløn pr. 31. december 2022. Derfor søger vi nu hendes afløser, som gerne skal have den rette erfaring og kendskab til den brede vifte af opgaver, en forretningsfører/sekretær løser i det daglige. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid fra 1/10-2022.

En af dine mange opgaver bliver at administrere Onsild Idrætsefterskoles gode økonomi, så der er klarhed og overblik over økonomien på en efterskole med 107 elever, +200 forældre og 26 ansatte.

I det daglige vil du være den første, man ser eller hører, når man besøger os, ringer eller skriver en mail, så det er også en væsentlig del af jobbet, at du er tydelig i mødet med andre, da det første indtryk kan være afgørende for det samlede billede af Onsild Idrætsefterskole.